Så er indbydelser sendt ud ved-mail, hr du ikk fået, så kik på nedenståene link.

 

 

 

 

 

Vælg Forening

Vælg Håndboldregion Øst

Klik på 400800 Nykøbing F. Håndboldklub

Klik kampprogram

Sæt flueben i alle

Nykøbing Falster
Nr. Boulevard 4 A
4800 Nykøbing F.

Kulturbærer fra FC Midtjylland skifter til NFH

Så har NFH endnu engang været på rov i en dansk liga klub. Maria Dueholm Sørensen der er forsvarsspecialist og venstre back skifter til NFH på en 2 årig kontrakt. Maria har været en trofast spiller hos FC Midtjylland, men nu er tiden kommet til at hun vil ud og stå på egne ben i NFH.

Maria Sørensen udtaler:

Jeg har valgt at skifte til NFH fordi jeg synes det er et rigtig spændende projekt de har startet, hvor de går benhårdt efter at være i ligaen om et år. Der er en enorm opbakning bag projektet, folket bag klubben gør en stor indsats for at få det bedste hold, og jeg vil gerne være en stor del af at gøre ligadrømmene til virkelighed! Jeg tager selvfølgelig et skridt ned af stigen fra Liga til 1. division, men jeg ser det bare som en ny og spændende udfordring, der er jo flere 1. divisionshold der har vist at de sagtens kan matche flere ligahold. Jeg tror på at vores hold kan være i ligaen om et år, og med ét år i 1. division kan bare ligge endnu flere lag på mit spil. Jeg har været i den samme klub i mange år, og været glad for det, men nu trænger jeg virkelig til at prøve noget nyt, det har jeg mulighed for i NFH med et fedt projekt og gode medspillere!

Kenneth Sahlholdt udtaler:

”Vi har ledt efter en venstre back der kunne skyde og dække op i midter forsvaret – Og det må jeg sige er lykkes i særdeleshed” fortæller en stolt cheftræner, der forsætter - Maria har den rette alder og erfaring til vores hold – Hun har været med i gamet i en del år på højeste niveau – Hun er forsvarende dansk mester, hun har spillet Champions League i denne sæson og lige nu er hun i gang med at forsvare det danske mesterskab i slutspillet. Hun er en dygtig forsvarsspiller, men hos os er hun også tiltænkt en stor rolle i angrebet og jeg ser frem til at Maria viser alt det angrebs potentiale hun besidder.  

Formand Henrik Hansen siger

Siden Sisse Bruun meddelte at hun ville stoppe i NFH har vi haft kontakt med Maria Sørensen som vores træner Kenneth Sahlholdt ser et stort potentiale i. Maria Sørensen vil via sin alder og erfaring fra FCMs ligahold blive en værdifuld spiller på vores hold i bestræbelserne på at præge toppen af 1. division den kommende sæson. Jeg glæder mig til at se Maria i NFH.

Fakta om Maria Dueholm Sørensen

Fødselsdag: 24.04.86

Antal Liga kampe: 155 kampe

Højde:  1.80 cm

Position: Venstre back 

Antal Landskampe: 1 A Landskamp

Tidligere klubber: HF Mors – Team Ikast – FC Midtjylland

 

 

Stort FC Midtjylland talent skifter til NFH

U20 landholdsspilleren Cecilie Woller har tegnet en 2 årig kontrakt med NFH. Cecilie Woller spiller hos de forsvarende danske mester fra FC Midtjylland og er i fuld gang med slutspillet for at forsvare det danske mesterskab. Cecilie er playmaker på U20 landsholdet, der kan ses i Nykøbing Falster hallen d. 17. Juni i landsholdets forberedelse til U20 VM i Tjekkiet.

Kenneth Sahlholdt udtaler:

”Cecilie har været i vores kikkert i lang tid, så jeg er meget glad, at det endelig er lykkes os, at få en af de helt store talenter til NFH. Cecilie er en moderne playmaker der kan skyde og lave gennembrud, derudover er hun en rigtig dygtig kontraspiller og har et godt overblik. 

Cecilie Woller:

” Jeg glæder mig utroligt meget til at være en del af det her spændende projekt. Klubbens ambition og mål stemmer overens med mine. De vil spille i ligaen. Det samme vil jeg. Jeg har brug for mere spilletid for at fortsætte min udvikling, og det håber og tror jeg på, jeg kan få i NFH. Jeg har haft nogle gode år i FC Midtjylland, hvor jeg har fået nogle fantastiske oplevelser, men nu skal min videreudvikling fortsætte i NFH. Jeg er helt overbevist om, at det er den rette beslutning, jeg har taget. Jeg ser meget frem til at spille i den gule trøje i de kommende to sæsoner.

Formand Henrik Hansen siger

I lang tid har Cecilie Woller været i vores søgelys. Salle har fulgt hende i flere år på div. ungdoms landshold. Cecilie Woller regnes for et af de store talenter i Dansk Håndbold men på trods af sine 19 år betragter vi det som et scoop at hun har takket ja til at spille i NFH i de kommende 2 sæsoner.

Vi glæder os til at præsentere hende og vores kommende stregspiller Camilla Fangel på u 20 landsholdet på hjemmebane den 17. juni i Nykøbing F.

 

 

 

 

Så er indbydelser sendt ud ved-mail, hr du ikk fået, så kik på nedenståene link.

 

 

 

NFH napper dansk profil fra liga klub

NFH og FIF spilleren Mia Møldrup har indgået en aftale for de næste to sæsoner. Mia Møldrup der både har spillet i FC Midtjylland og de sidste to sæsoner i FIF, plejer lige nu en skulderskade, men det forventes at hun er klar, når kontrakten starter 1.07.2012.

Kenneth Sahlholdt udtaler:

”Mia er lidt et scoop for os i NFH. Vi har nogle drømme og det første skridt er taget med at få tilknyttet Mia. Jeg glæder mig til at arbejde med Mia, som er en mega spændende højre back, der endnu ikke har fået forløst sit store potentiale. Selvom Mia er en ung spiller har hun allerede spillet i flere topklubber i den danske håndboldliga og hun vil være med til at hæve vores spil op på et højre niveau” siger cheftræner Kenneth Sahlholdt

Mia Møldrup udtaler:

”Jeg har valgt at skifte til NFH fordi jeg først og fremmest mener, at de har sat et rigtigt spændende projekt i gang med målsætningen om at komme i ligaen, og så har det også spillet en stor rolle, at skiftet giver mig mulighed for at samarbejde med fysioterapeut Anja Greve omkring min skulderskade. Det er dog også vigtigt for mig at understrege at valget har været svært, da jeg har haft to fantastiske sæsoner i FIF. Omkring mit skifte til at skulle spille i 1. Div. handler det stadigvæk om at vinde så mange kampe som muligt, have det sjovt og hele tiden udvikle mig som spiller. Jeg synes, at der er rigtig mange dygtige hold og spillere med i 1. division, så jeg ser rigtigt meget frem til at prøve det af i næste sæson.

Formand Henrik Hansen siger

Mia Møldrup er en meget spændende spiller på højre back og vil være en vigtig brik i at sammensætte et mandskab til næste sæson som er lidt bedre.

Mia Møldrup er en godt skydende højre back som med den rette træning vil blive en af profilerne i 1. division. Vi er glade for at Mia Møldrup valgte NFH som sin næste klub.

 

Fakta om Mia Marie Tarp Møldrup

Fødselsdag: 6. April 1991

Højde:  180 cm
Position: Højre back
Antal Landskampe : 37Y – 6U – 2B- landskampe
Tidligere klubber: SGI, Kvik Esbjerg, Team Esbjerg, FC Midtjylland og FIF.

 

 

 

Kæmpe fløjtalent skriver 2 årig kontrakt med NFH

NFH har underskrevet en 2 årig kontrakt med U18 landsholdsspilleren Line Werngreen, der altid har spillet i NFH, kun afbrudt af et enkelt år, hvor hun gik på efterskole på Oure.

Kenneth Sahlholdt udtaler:

”Jeg er utrolig glad over at vi har lavet en 2 årig kontrakt med en af vores lokale spillere i NFH – Line er et kæmpe talent på højrefløj og hun glider ind i vores spændende 1. Div. trup til næste sæson, hvor hun skal stå i lære hos Cecilie Pedersen. Line skal derudover også træne og spille på vores talentfulde U18 hold i næste sæson, da hun stadig er en ung spiller der har brug mere fysisk udvikling og masser af spilletid”

Line Werngreen udtaler:

”Jeg har lavet en 2 årig kontrakt med NFH, fordi jeg føler det er her jeg vil udvikle mig mest muligt som håndboldspiller. Jeg vil få mulighed for at spille på højt niveau med mange udfordringer. Det bliver forhåbentlig en spændende trup, og det bliver sjovt at spille om at komme i ligaen til næste år, for min barndomsklub NFH, hvor jeg har haft mange gode oplevelser. På sigt vil jeg gerne spille i ligaen og det vil være en bonus, hvis det er for NFH.”

 

Henrik Hansen siger

”Jeg er glad for at vi nu skriver kontrakt med et af de helt store talenter i klubben på højre fløj. Line har altid spillet i NFH bortset fra et års efterskoleophold i Oure. Line har igennem flere år været fast højre fløj på diverse ungdomslandshold og har her været en markant repræsentant for NFH. Aftalen er faldet på plads via et sponsorat fra GO Transport v/ Peter Odefey”

 

 

 

2 unge talenter til NFH

 

Josephine Juncker og Althea Reinhardt har valgt at fortsætte deres håndbold udvikling i NFH. Begge spillere har i to sæsoner spillet i Roskilde Håndbold, men nu er tiden til at vende hjem til lokal området - I to sæsoner har de også været tilknyttet Sportscollege Lolland Falster og gået på Lindeskov skolen i Nykøbing Falster.

De er begge med DHF Årgang 96 bruttotrup, der er det nye U16 landshold

Kenneth Sahlholdt udtaler:

”Det er to dygtige og meget seriøse piger, der skal spille på vores talentfulde U18 hold selvom de stadig er U16 spillere. De skal også prøver kræfter med 1. Div. holdet, da de kommer til at træne 1-2 gange om ugen med dem. Jeg ser frem til at være i dagligt kontakt med dem omkring deres udvikling, som laves i samarbejde med vores assistenttræner på 1. Div. holdet og U18 træner Mads Jensen.

Playmaker Josephine Juncker udtaler:

”De ord der først falder mig ind er muligheden for udvikling - jeg føler der er plads til at forbedre og arbejde med de store ting, men også de små facetter i spillet som jeg finder mindst ligeså vigtige. Nu har jeg haft Kenneth og Mads på sportscollege det seneste år, det har været superfedt at mærke deres engagement og deres interesse i min udvikling som håndboldspiller. Det samarbejde glæder jeg mig til at fortsætte med.

 

Målvogter Althea Reinhardt udtaler: Jeg har valgt NFH på grund af min udvikling, da jeg har lært meget af Kenneth til træning på sportscollege. Han ser nogle ting som er vigtige for at jeg kan blive en bedre målmand. Samtidigt syntes jeg det er en fordel, at der er flere målmænd i klubben som jeg kan lære af og jeg tror jeg bliver bedre af konkurrencen.

 

 

NFH sluttede sæsonen med sejr

 

I en kamp uden den store betydning for nogen af holdene hentede NFHs 1. divisonspiger søndag eftermiddag en sejr på 29-26 ude over Ajax København.

Kampen var den sidste i denne sæson og dermed cementerede NFH'erne den femteplads, som altså for tredje sæson i træk blev slutfacit i rækken.

Søndagens kamp i Bavnehøjhallen begyndte jævnbyrdigt, men efter godt 10 minutters spil fik hjemmeholdet slået et lille hul og bragt sig foran med 7-5. Langsomt fik NFH'erne dog bedre fat i forsvaret, og det samme gjorde målvogter Line Pedersen, der spillede sin sidste kamp på topplan.

Det bevirkede, at de gulblusede kom tilbage i kampen, og efter 21 minutter var det så NFHs tur til at føre med to mål - 9-11. NFH'erne blev siddende i førersædet halvlegen ud, og pigerne kunne gå til pause foran med 13-16.

NFH begyndte også udmærket efter pausen, men så fik Ajax pludselig momentum og gik fra at have været bagud med 16-19 til at føre 22-21.

Heldigvis vågnede NFH'erne hurtigt op igen og scorede tre gange i træk til stillingen 22-24 godt midtvejs i anden halvleg. Derfra slap pigerne ikke grebet om kampen, og via 24-28 endte det hele altså med en sejr til NFH på 26-29. Topscorer i dagens kamp blev Sarah Iversen med 10 mål.

Dermed er sæsonen slut for denne gang, og NFH vil gerne ønske alle på og omkring holdet, sponsorer og tilskuere en rigtig god sommer.

 

 

 

 

NFH skriver 2 års kontrakt med stregtalent

NFH har i dag underskrevet en 2 årig kontrakt med U20 landsholdsspilleren Camilla Fangel.

 

Kenneth Sahlholdt udtaler:

”Camilla Fangel er en utrolig dygtig forsvarsspiller og hun er hurtig selvom hun er høj pige. Hun passer godt ind i vores strategi omkring fremtidens hold i NFH. En af vores strategier er at vores trup skal være bredere end de seneste år og derfor er det positivt at vi kan skrive med Camilla.

Camilla er en træningsnarkoman og er meget dedikeret til at udvikle sig hele tiden og jeg forventer hun kan bidrage meget positivt til vores ellers fine trænings miljø i NFH. ”

 

Camilla Fangel siger

”Jeg har valgt at skrive en toårig aftale med NFH, da jeg rigtig gerne vil være en del af det ambitiøse projekt, som de har igangsat. Desuden er det min klare overbevisning, at træningsmiljøet i NFH vil muliggøre, at jeg udvikler mig til at blive en mere komplet stregspiller. Det er naturligvis også blot en ekstra gevinst at spille i en klub med en fantastisk hjemmebane, hvor der er kanon opbakning fra såvel publikum som sponsorer.”

Fakta om Camilla Fangel

Fødselsdag: 29-02-1992
Højde: 185 cm
Position: Streg
Øgenavn: Fangel
Tidligere klubber: FCM, Horsens HK, Roskilde Håndbold

 

 

Supersejr til NFH i sidste hjemmekamp

NFH-pigerne sluttede af med manér i sæsonens sidste hjemmekamp i 1, division, da ligaaspiranterne og rækkens nummer to fra Sønderjyske blev sendt hjem med et smerteligt nederlag på 29-28. Dermed mistede de efter alt at dømme chancen for at indhente Skive i kampen om den direkte oprykning til ligaen.

NFH'erne havde på forhånd udspillet deres chance for deltagelse i oprykningsspillet, men det fik ikke de gulblusede til at slå op i banen - tværtimod. Spillerne virkede fra starten toptændte og leverede især i angrebsspillet mange flotte præstationer. De to hold fulgtes ad stort set hele kampen, og hver gang et af dem var ved at stikke af, blev de hentet igen.

NFH gik således via 2-2, 4-2 og 8-5 til en føring på 9-6, men et par tekniske fejl og mistede bolde blev lynhurtigt vekslet i den sønderjyske kontramaskine til en føring til gæsterne på 9-11. NFH fik dog kontakt igen ved 14-14 og kunne gå til pausen foran med 15-14.

Billedet var det samme efter pausen, hvor Sønderjyske i perioder forsøgte sig med offensivt forsvar eller mandsopdækning. NFH bragte sig hurtigt foran 17-14 og 19-16, men igen kom gæsterne tilbage og bragte sig foran 19-20, før NFH kom på tavlen igen.

Som tilskuer havde man dog hele tiden indtrykket af, at det mere var på grund af NFH'ernes egne fejl end godt spil af Sønderjyske, at gæsterne kom tilbage i kampen igen og igen. De to hold fulgtes tæt ad helt til slut, men hele tiden med NFH et lille skridt foran.

NFH'erne spillede gennem det meste af kampen noget af det flotteste angrebsspil, vi har set fra pigerne på hjemmebane i denne sæson, og kun i ganske korte perioder var Sønderjyskes målvogter i stand til at byde ind med en redning.

Sådan var det ikke i den modsatte ende, hvor målvogter Line Pedersen spillede afskedskamp på hjemmebane. Line stod især efter pausen fremragende og havde sin store andel i den flotte sejr.

Topscorer for NFH i dag blev Sarah Iversen med hele 10 mål - heraf flere på straffe. Sisse Bruun fulgte trop med seks scoringer. Inden kampen var der blomster til Line Pedersen og stregspiller Cecilie Buk Vester, idet de begge forlader klubben efter denne sæson.

I pausen var der den traditionsrige uddeling af Karen Mohrs Mindepokal, som går til en spiller i dameafdelingen, der har markeret sig på særlig vis. Pokalen gik i år til Hanne Lorentzen, ikke mindst i kraft af hendes store engagement og hjælpsomhed med at løse nogle af alle de mange forskellige opgaver udenfor banen, som der er i løbet af sæsonen i NFH.

NFHs 1. divisionspiger spiller sæsonens sidste kamp på søndag på udebane mod Ajax.

 

 

 

 

Sikker NFH-sejr i Rødovre

 

NFH-pigerne kunne søndag eftermiddag glæde sig over atter at smage sejrens sødme i kvindernes 1. division. På udebane mod Rødovre, der kæmper for at undgå nedrykning, blev det til en sikker sejr til NFH på 29-25 efter 16-13 ved pausen. Kampen var til at begynde med ganske lige, og efter syv minutter førte NFH blot med et enkelt mål, 6-5. Gradvist fik de dog gulblusede bedre fat i hjemmeholdet, som ellers kæmpede godt for sagen. Men via 13-9 og 14-12 kunne NFH'erne altså gå til pause foran 16-13. I anden halvleg lagde NFH også stærkt ud og efter 10 minutters spil var pauseføringen fordoblet til seks mål, 22-16. Men så tog pigerne sig en længere scoringspause, mens Rødovre nettede seks gange i træk og gik fra 16-23 til 22-23. Heldigvis formåede NFH-pigerne at snøre sækken i tide, og tre minutter før tid var det hele stort set afgjort, da holdet bragte sig på 27-23 - og det hele sluttede altså med en sejr til NFH på 29-25. Sejren har dog ikke den store betydning i forhold til stillingen i rækken, for helt som ventet sikrede Ringkøbing sig den sidste plads i oprykningsspillet, da holdet på hjemmebane lammetævede forlængst nedrykningsdømte Øresund med 32-9. Dermed er Ringkøbing og Lyngby begge fire points foran NFH før de sidste to spillerunder, men begge hold er bedre end NFH i vores indbyrdes opgør mod dem.

Næste opgave for pigerne bliver på søndag, hvor rækkens nummer to fra Sønderjyske kommer på besøg til sæsonens sidste hjemmekamp i Nykøbing F. Hallen.

 

 

 

Sarah Iversen var kampens dominerende spiller og scorede 11 mål. Her er et af dem. Vanskelig gribning af AK's indspil, indfigth med de to skivespillere Stine Bodholt Nielsen og Rikke Vestergaard og så er Sarah fri til skud.

Bittert nederlag til topholdet 24-26 mod Skive

 

NFH-pigerne led søndag eftermiddag sæsonens andet nederlag på hjemmebane til topholdet Skive, som kunne tage fra Nykøbing F. Hallen med en kneben sejr på 26-24. Men som cifrene antyder, var det en meget tæt kamp næsten hele vejen igennem.

NFH'erne virkede fra start opsatte på at vaske pletterne fra de seneste kampe i 1. division væk, og holdet kom da også foran 2-0. Men så var det som om, Skive-spillerne i almindelighed og i særdeleshed målvogter Julie Gade vågnede op, og pludselig kunne NFH ikke score. Gæsterne fik bedre fat i forsvaret, og Julie Gade fik i den grad fat i NFHs skytter.

Det resulterede i en flere minutter lang scoringspause fra de gulblusede, hvor gæsterne gik fra bagud 0-2 til foran 7-2, før NFH igen kom på tavlen. Langsomt men sikkert kæmpede NFH-spillerne sig tilbage i opgøret, og kort før pausen var hjemmeholdet pludselig i front med 13-12. Desværre fik Skive udlignet få sekunder før halvleg, så stillingen ved pausen var uafgjort 13-13.

Anden halvleg blev endnu mere tæt end første. Holdene skiftedes til at føre, men føringerne blev aldrig større end to mål. I slutfasen havde Skive desværre et topholds held og en lille smule dommertække, da de tog timeout ved stillingen 24-25 nærmest i samme sekund, som holdet mistede bolden. Flere af de næsten 560 tilskuere mente, at bolden var tabt, men holdet fik lov at beholde den og spille adskillige sekunder derefter, før de hamrede bolden i kassen til slutresultatet 26-24 cirka 10 sekunder før tid.

NFH-pigerne havde så afgjort fortjent en bedre skæbne og mindst det ene point, men sådan gik det altså ikke. Nederlaget betyder også, at chancen for at nå fjerdepladsen og dermed en billet til oprykningsspillet nu hænger i en meget tynd tråd. Der er tre kampe tilbage og fire points op til Ringkøbing på fjerdepladsen.

 

Næste opgave for NFH er på søndag, hvor holdet skal en tur til Rødovre. Næste hjemmekamp er søndagen efter, hvor rækkens nummer to fra Sønderjyske kommer på besøg.

 

 

NFH sikkert videre i pokalen

Efter to bitre nederlag i træk i 1. division, kom NFH-pigerne onsdag aften tilbage på sejrssporet, da HØJ (Holdfællesskabet Ølstykke-Jyllinge) blev besejret sikkert i femte runde af pokalturneringen.

I Nykøbing F. Hallens hal 3 vandt pigerne 27-16 over gæsterne, der til daglig spiller i 2. division.

Den sikre sejr blev grundlagt i første halvleg, som NFH vandt med hele 19-9. Efter pausen blev der spillet noget mere på cruise control, og det lykkedes altså gæsterne at spille næsten lige op med de gulblusede i de sidste 30 minutter.

NFH måtte undvære vice-topscorer Sisse Bruun i aftenens kamp, da hun desværre er blevet knæskadet, og det er også særdeles tvivlsomt, om hun bliver klar til søndagens kamp i 1. division mod topholdet Skive. I stedet havde NFH-træner Kenneth Sahlholdt indlemmet U18-spilleren Julie Sandau i truppen, og hun fik da også lov at vise lidt af, hvad hun kan. Det skal blive spændende at følge Julie i fremtiden.

Aftenens kamp gav også masser af spilletid til målvogter Sidsel Buch Henriksen, som med en redningsprocent omkring de 60 for alvor fik markeret sig i NFH-målet. Næste opgave for NFH i pokalturneringen bliver mod et andet 2. divisionshold, Freja HK.

Inden da venter der dog en langt vanskeligere opgave i 1. division på søndag klokken 15, når topholdet Skive som nævnt kommer på besøg i Nykøbing F. Hallen. Det er en kamp, NFH skal vinde, hvis håbet om en plads i oprykningsspillet skal bevares.

Vi håber, at rigtig mange vil møde op i hallen og støtte pigerne i denne vanskelige nøglekamp. Inden da spiller andetholdet i kvalifikationsrækken, hvor de er helt med fremme i kampen om oprykning til 3. division. Den kamp begynder klokken 13.10.

 

 

 

 

Skuffende NFH-nederlag

Drømmen om en plads i oprykningsspillet rykkede et stykke længere væk for NFH-pigerne, da de søndag eftermiddag tabte udekampen mod bundholdet Tarm-Foersum med 26-22.

Samtidig vandt de nærmeste konkurrenter fra Ringkøbing deres kamp, hvilket betyder, at Ringkøbing nu er to points foran NFH, og derudover er jyderne også bedst indbyrdes med NFH, hvilket betyder, at de gulblusede er nødt til at hente flere points end jyderne, hvis de skal overhales.

Topscorere for NFH i dagens kamp blev Sarah Iversen med syv mål og Annekathrin Hartmann og Camilla Maibom med hver fire.

Næste opgave for NFH'erne er på søndag, hvor topholdet Skive kommer på besøg i Nykøbing F. Hallen til en kamp, som NFH skal vinde, hvis drømmen om oprykningsspillet skal holdes i live.

 

 

Sikker NFH-sejr foran 700 tilskuere

 

Der var, som der snart er hver gang, fyldt godt op på tilskuerpladserne i Nykøbing F. Hallen, da NFH-pigerne søndag eftermiddag tog imod Bjerringbro.

Målet var på forhånd at nå 1.000 tilskuere, men så mange kom der ikke. 705 tilskuere må dog siges at være mere end godkendt på en råkold vinterdag, hvor NFH'erne igen viste, at de er et varmt bud på et top fire-hold, når 1. division slutter til foråret.

Gæsterne, der før dagens kamp lå på sjettepladsen, lagde udmærket ud og fulgte godt med i de første knapt 20 minutter. NFH bragte sig ganske vist foran 2-0 på to energimål fra stregspiller Cecilie Vester, men Bjerringbro fik kæmpet sig tilbage til 3-3, og pludselig rykkede de også fra 5-4 til en 5-7 føring.

NFH fik dog fat igen, og i den miderste tredjedel af første halvleg fulgtes holdene pænt ad. Men så tog en vis herre ved NFH-pigerne, og i løbet af halvlegens sidste 10-12 minutter rykkede de uimodståeligt fra Bjerringbro og gik fra en kneben føring på 12-11 til en sikker pauseføring på 18-11!

Målvogter Line Pedersen stod en flot kamp og brillierede især i denne periode med adskillige gode redninger, heraf to på straffekast. Og da NFH'erne samtidig nådesløst straffede gæsternes fejl i den modsatte ende af banen, blev sejren reelt grundlagt i den periode.

Bjerringbro kom nemlig aldrig rigtig tæt på hjemmeholdet i anden halvleg, hvor NFH en overgang førte med otte-ni mål. Først da nogle af nøglespillerne fik pauser og de gulblusede skruede ned for gassen, kom gæsterne lidt tættere på.

Spændende blev det dog aldrig, og selv ikke en mindre serie mystiske kendelser fra kampens dommere i slutminutterne kunne ændre på kampens udfald, som blev en sikker sejr til NFH på 30-24.

Op til kampen var der tvivl om både stregspiller Sarah Iversen og fløjen Cecilie Pedersen, som begge har været skadede. Men både Sarah og Cecilie fik spilletid i dag, og Sarah satte endda fire scoringer i kassen.

Topscorer blev Camilla Maibom med seks træffere, og alle spillere med undtagelse af Cecilie Pedersen og vores to målvogtere kom på tavlen.

 

Med sejren fastholder NFH placeringen i top fire, der som bekendt giver adgang til oprykningsspillet. Næste opgave er på lørdag klokken 15.30, hvor pigerne skal en tur til Lyngby til et regulært topbrag. Man er MEGET velkommen til at tage med til Lyngby Hallen og heppe på pigerne. Der er faktisk ikke så langt derind. :)

 

 

 

Vigtig sejr i Århus

NFH er igen helt med fremme i kampen om en plads i forårets oprykningsspil i kvindernes 1. division.

Weekendens kampe gav nemlig både sejr til NFH-pigerne og nederlag til Rimgkøbing, som ellers var kommet faretruende tæt på NFHs fjerdeplads i rækken.

Men lørdag tabte Ringkøbing hjemme til en anden oprykningskandidat, Sønderjyske, og søndag tog NFH'erne til Århus og besejrede AGF med 26-23.

Dermed er NFH igen fire points foran Ringkøbing, som dig har en kamp i hånden. Det ændrer dog ikke på, at de gulblusede igen selv kan afgøre deres skæbne.

Sejren i Århus blev blandt andet sikret via godt målvogterspil af Line Pedersen og endnu en stor kamp af Sisse Bruun, der for anden kamp i træk scorede hele 10 gange.

Næste opgave for NFH'erne er i den kommende weekend, hvor rækkens nr. seks, Bjerringbro, kommer på besøg i Nykøbing F. Hallen.

 

 

 

NFH tilbage på sejrssporet med storsejr

NFH-pigerne havde rigtig gode muligheder for at revanchere sidste uges skuffende nederlag på hjemmebane i topkampen mod Ringkøbing, da de lørdag tog til det nordsjællandske for at møde 1. divisions pointløse bundhold fra Øresund.

Og helt som ventet fik NFH'erne sat fødderne tilbage i sejrssporet med en storsejr på hele 21 mål, 37-16. Det var næsten lige så overvældende som den omvendte kamp i Nykøbing F. Hallen, hvor Øresund blev sendt hjem med en sæk på 35-8.

NFH bragte sig tidligt i spids med først 5-1 og siden 10-2 og derfra var der aldrig tvivl om udfaldet. Der var dog også malurt i sejrsbægeret, idet vores højrefløj Cecilie Pedersen blev skadet, og det vides endnu ikke, om hun kan spille på fredag aften, når Roskilde kommer på besøg i Nykøbing F. Hallen med kampstart klokken 20.

Runden bød i øvrigt også på et par andre interessante resultater, da Ringkøbing besjrede topholdt Skive, og Sønderjyske sensationelt tabte ude til Stilling-Skanderborg.

NFH er nu nummer tre i 1. division, men både Sønderjyske og Ringkøbing har spillet færre kampe end os og presser os hårdt.

 

 

 

NFH laver kontrakt med ung målvogter

 

Sidsel Buch Henriksen bliver indlemmet i 1. Div. Truppen i NFH, efter at Sandra Mittet er ude af resten af sæson pga. en brækket arm. Sidsel er 17 år og en høj målvogter, der nu skal prøve kræfter med niveauet i 1. Div. sammen med de andre målvogtere i NFH. Tidligere klubber er GOG og TMS Ringsted .

NFH og Sidsel har lavet en aftale der går frem til 20.06.2013.

”Jeg forventer at Sidsel kan gå ind og aflaste vores 1. Målvogter Line Pedersen, når hun har brug for en pause. Derudover forventer jeg at hun sammen med vores målvogter træner Milan Kovac udvikler sig over de næste år. Hendes højde er spændende og det kommer til at kræve meget arbejde af Sidsel for at nå top potentialet” udtaler Kenneth Sahlholdt, der forventer at kunne indlemme Sidsel i truppen til hjemmekampen mod Roskilde fredag d. 20.01.2012 kl. 20.00 i Nykøbing F Hallen.

”Jeg har valgt at flytte til NFH for min udviklings skyld da jeg tror på det er det rigtige sted for mig lige nu. Mit mål er også at komme tilbage i DHF regi og blive en del af talenttræning og med i U18 landsholdstruppen. Jeg ser frem til min tid i Nykøbing Falster Håndbold” Udtaler Sidsel Buch Henriksen, der allerede er startet træningen i Nykøbing

 

 

 

Bittert nederlag foran rekordpublikum

De ville så gerne, NFH-pigerne: Besejre Ringkøbing i topbraget i 1. division og taget endnu et stort skridt mod at ondfrie sæsonmålsætningen om et plads i top 4.

Sådan gik det desværre ikke. Foran hele 912 forventningsfulde tilskuere (sæsonrekord, og vist også rekord for de senere år) ramte holdet en af de dage, hvor angrebsspillet i store dele af kampen desværre ikke fungerede.

Det hele begyndte ellers godt, da playmaker Camilla Maibom bragte hjemmeholdet foran 1-0, men så gik det galt. NFH holdt adskillige minutters scoringspause, og i mellemtiden scorede Ringkøbing hele seks gange, og frustrationerne begyndte så småt at kunne spores på banen og tilskuerpladserne.

Pigerne skal dog roses for at blive ved med at kæmpe, og det lykkedes faktisk at komme pænt tilbage, og omkring midtvejs i halvlegen blev gæsternes føring reduceret til blot to mål, 6-8. Men så strammede Ringkøbing grebet igen, og bragte sig via 8-12 foran med hele 10-15 ved pausen.

Og måske var det netop den store føring til gæsterne, der satte hjemmeholdet i gang. I hvert fald kom spillerne ud til anden halvleg med en anden gejst og tænding, end man havde set i perioder i første halvleg. Samtidig meldte målvogter Line Pedersen sig for alvor ind i kampen med flere gode redninger, og langsomt begyndte NFH'erne at æde af modstandernes forspring.

Det hele kulminerede, da det lykkedes at udligne til 20-20, og pludselig kunne både spillere og tilskuere øjne et fantastisk comeback. Men tættere på kom NFH desværre ikke. Ved stillingen 21-21 missede holdet chancen for at bringe sig foran, og i stedet scorede Ringkøbing tre mål i træk til sidst og afgjorde kampen til egen fordel.

Så betød det ikke ret meget, at Nadja Mortensen reducerede til slutresultatet 22-24.

Resultatet betyder, at NFH nu ligger nummer fire i 1. division - a point med Sønderjyske og Lyngby, som dog har spillet henholdsvis to og en kamp færre - og nu blot to points foran Ringkøbing, som tilmed også har en kamp i hånden.

Næste opgave for NFH'erne er på lørdag på udebane mod rækkens absolutte bundhold Øresund. Næste hjemmekamp er den 20. januar klokken 20, hvor Roskilde kommer på besøg.

 

 

 

 

Rødovre fik ørene i NFH-maskinen

1000 tilskuere til håndbold. Det var drømmen, da NFH-pigerne torsdag aften tog imod Rødovre i kvindernes 1. division hjemme i Nykøbing F. Hallen. Målet blev ikke helt nået, men de 845 tilskuere, som kom, skabte en superflot kulisse og fik en sikker NFH-sejr på 25-17 at se, selvom kampen i 1. halvleg bølgede meget op og ned. 

NFH lagde fint ud og bragte sig foran med 3-1, men gradvist kom gæsterne bedre med, og NFH havde svært ved at åbne Rødovres fysisk stærke offensive forsvar. Langsomt fik forstadskøbenhavnerne ædt sig ind på NFH'erne, og fra at have været bagud med 4-6, førte Rødovre pludselig med 8-6. NFH fik dog kæmpet sig lidt tilbage, så stillingen ved pausen blot var en føring på et enkelt mål, 8-9, til Rødovre. 

Men hvis man som tilskuer havde savnet tempo og idéer i NFH'ernes angrebsspil før pausen, så blev man langt mere tilfreds i anden halvleg. NFH-pigerne kom stormende ud fra pausen og gik straks fra 8-9 til 11-9. Der var langt mere tempo og beslutsomhed, når de gulblusede var i angreb, og ikke mindst Camilla Maibom imponerede flere gange med nogle flotte fodfinter og temposkift, som satte to forsvarsspillere helt af og gav hende frit skud med sikre scoringer til følge. 

NFH stod fortsat godt i forsvaret, og målvogter Line Pedersen tog godt fra i målet, og i løbet af halvlegen blev det også til flere kontrascoringer. Hjemmeholdet kunne derfor øge fra 11-9 til 17-11, og via 19-14 og 22-15 sluttede det hele altså 25-17. 

I starten af anden halvleg måtte sidste sæsons topscorer Sisse Bruun desværre udgå med en håndskade. Det vides ikke, hvor alvorligt det er, men hun sad udenfor resten af kampen. Det samme gjorde jo desværre også målvogter Sandra Mittet, der som bekendt også er blevet skadet og er ude resten af sæsonen. 

Dagens topscorer for NFH blev Camilla Maibom med fem mål. NFHs næste hjemmekamp er den 3. december, hvor Ajax, der har gjort det flot indtil videre i denne sæson, kommer på besøg.

Det håber vi også, at de 845 tilskuere gør igen.

 

 

Knebent nederlag i topkamp

NFH-pigerne var sent søndag eftermiddag på en af sæsonens måske vanskeligste opgaver, på udebane mod topholdet Skive.  

Det endte desværre med en knebent nederlag til de gulblusede på 24-22, men pigerne var ganske tæt på at få point med hjem fra topbraget. 

Blot seks minutter før tid stod det således ufgjort 21-21, men så strammede hjemmeholdet lige skruen en ekstra tand til sidst og fik hevet sejren hjem. 

NFH begyndte kampen godt, og efter 12 minutter var holdet faktisk foran med 6-5, men det blev siden vekslet til en Skive-føring på 9-8, og ved pausen var hjemmeholdet foran med 13-11. 

Anden halvleg blev også en halvtæt affære, hvor NFH kæmpede for at komme tilbage. Det lykkedes via 17-16 altså at komme på 21-21, men NFH'erne måtte altså desværre rejse fra det jyske uden point, da sidste fløjt havde lydt. NFH ligger dog stadig nummer tre i 1. division. 

Næste opgave for NFH'erne er på torsdag, hvor Rødovre kommer på besøg i Nykøbing F. Hallen til en kamp, hvor vi håber at kunne samle op imod 1.000 tilskuere, der kan bære pigerne frem mod sejr. Så mød op og støt holdet!

 

 

Nederlag til Sønderjyske

Det lykkedes desværre ikke for NFH-pigerne at få points med hjem, da holdet onsdag aften mødte Sønderjyske i et vaskeægte topbrag på udebane.

NFH tabte relativt klart med 25-19 efter en kamp, hvor de gulblusede næsten hele tiden halsede efter hjemmeholdet. NFH var fint med i det første kvarter, og efter 15 minutter var pigerne blot bagud med et enkelt mål, 6-5. Men derfra begyndte det at knibe i angrebsspillet, og Sønderjyske trak langsomt fra, og via 10-6 kunne hjemmeholdet gå til pause foran med 12-8.

Det blev ikke meget bedre i anden halvleg, selvom det lykkedes NFH at hente lidt ind på sønderjyderne i begyndelsen af halvlegen, og en overgang var NFH blot bagud med to mål, 14-12.

Men så strammede hjemmeholdet grebet igen, og via 18-13 bragte de sig foran med hele 23-15 ti minutter før tid, inden NFH fik pyntet lidt på resultatet til sidst. Det ændrer dog ikke ved, at NFH'erne led sæsonens blot andet nederlag. Holdet er dog fortsat placeret i top 4 - en placering, der som bekendt giver adgang til oprykningsspillet, hvis den kan fastholdes sæsonen ud.

Næste opgave for NFH'erne er på søndag klokken 15, hvor Tarm-Foersum kommer på besøg i Nykøbing F. Hallen.

 

 

Super flot sejr til NFH-pigerne i topbrag 22-18 mod Lyngby

Der var lagt op til et vaskeægte topbrag i kvindernes 1. division i Nykøbing F. Hallen søndag eftermiddag, da rækkens nummer tre fra Lyngby kom på besøg i NFH-pigernes hule for at møde hjemmeholdet, der inden kampen lå nummer fire.

Det lå også lidt i kortene, at det formentlig ville blive en målfattig kamp, idet det var to af rækkens absolut bedste forsvar hidtil, som stod over for hinanden. Og det kom til at holde stik.

Det blev en meget tæt og jævnbyrdig kamp, men heldigvis havde NFH'erne flest kræfter til sidst, så de kunne trække afgørende fra Lyngby og bogføre en relativt sikker sejr på 22-18 - og dermed overtager NFH tredjepladsen i rækken.

NFH kom angrebsmæssigt lidt skidt fra start og kom bagud 0-2, hvilket i høj grad skyldtes, at Lyngbys offensive og meget bevægelige 3:2:1-forsvar gik godt til den og gjorde det svært for de gulblusede at trænge igennem. Det lykkedes dog at få kontakt igen ved 3-3 og derfra fulgtes de to hold stort set ad resten af første halvleg, og ved pausen var stillingen 9-8 til NFH.

Hjemmeholdet kom bedst ud fra pausen, og blandt andet takket være tre gode redninger i træk fra Sandra Mittet, bragte NFH'erne sig foran med 11-8. Lyngby hang dog hele tiden på, men fra stillingen 17-15 lukkede de gulblusede af og scorede fire mål i træk til stillingen 21-15, og dermed var kampen reelt afgjort.

NFH'erne blev gennem hele kampen båret frem af et entusiatisk publikum på hele 725 tilskuere, som støttede holdet alt, hvad de kunne. Topscorer for NFH blev Sarah Iversen, der spillede en meget stærk kamp og scorede seks gange, mens Stine V. Pedersen især i anden halvleg satte sig igennem og scorede fem mål.

Der venter NFH'erne en ny vanskelig opgave allerede på onsdag, når holdet skal til Sønderjylland for at møde Sønderjyske, som i øjeblikket ligger nummer to i 1. division. Næste hjemmekamp er på søndag, den 6. november, klokken 15, hvor Tarm-Foersum kommer på besøg.

Her glæder pigerne sig givetvis til at se alle 725 tilskuere igen!

 

 

 

Det begynder at ligne noget stort: Bjerringbro - NFH 20-31

Sara Iversen blev topscorer mod Bjerringbro med 6 rene mål. Sisse Bruun puttede ligeledes 6 bolde i kassen,

NFH-pigerne vader i succes i øjeblikket. Søndag eftermiddag blev det til endnu en knusende sikker sejr, da en af de nærmeste konkurrenter i toppen af rækken, Bjerringbro, blev slået med hele 31-20 på udebane.

Bjerringbro lå inden kampen på femtepladsen, to points efter NFH på fjerdepladsen. Kampens udfald ændrede ikke på de to holds placeringer, men til gengæld har NFH nu fire points ned til nærmeste konkurrent i kampen om at sikre sig en af pladserne i oprykningsspillet til foråret.  

Kampen mod Bjeringbro var reelt afgjort relativit tidligt. Allerede i begyndelsen af 2. halvleg var NFH-pigerne foran med otte mål, 21-13, og det forspring blev altså blot udbygget i slutfasen. 

NFH har nu 12 points for syv kampe på fjerdepladsen og blot to points op til rækkens førerhold fra Lyngby. 

NFHs næste modstander er netop Lyngby, som kommer til topbrag i Nykøbing F. Hallen om 14 dage, den 30. oktober. Lad os håbe, at rigtig mange NFH-fans også gør det. NFH-pigerne har i hvert fald gjort masser af fantastisk reklame for sig selv i de seneste uger. 

Så mød op den 30. oktober og støt holdet!

 

 

 

 

Tre kampe på otte dage, tre sejre og seks points ekstra på kontoen.

Den forgangne uges tid har været rigtig god for NFH-pigerne i 1. division. Efter sidste søndags gigantsejr hjemme over Øresund og tirsdagens flotte storsejr ude over Roskilde, blev det søndag til endnu en kæmpesejr, da AGF blev sendt hjem til Århus med et nederlag på 33-21.

 

Der var vilje og energi hos Sisse Bruun, der her lægger an til en afslutning eller til indspil til stregspilleren. Sisse blev dagens topscorer med 8 mål

Ny imponerende sejr til NFH-pigerne 27-18 ude mod Roskilde

Søndagens utrolige 27-måls sejr hjemme over Øresund blev fulgt mindst lige så flot op, da NFH allerede tirsdag aften igen var i kamp i 1. division. Modstanderen var denne gang liganedrykkerne fra Roskilde, der også hører til i toppen af rækken. Og selvom NFH denne gang var på udebane, så blev det til en ny imponerende storsejr på hele 27-18. Storsejren blev skabt i den sidste tredjedel af kampen, hvor NFH gik fra at være bagud med 14-15 til altså at vinde med hele 27-18.

Topscorer denne gang blev Sisse Bruun med ni mål. NFH er nu på 2. pladsen i rækken - dog før de øvrige hold har spillet deres midtuge-kampe.

Næste opgave er på søndag hjemme i Nykøbing F. Hallen, hvor AGF kommer på besøg. Her håber pigerne på stor opbakning fra et talstærkt hjemmepublikum ovenpå de to seneste storsejre.

 

 

Der var mindst to klasser til forskel, da NFHs 1.divisionspiger søndag eftermiddag tog imod rækkens pointløse bundhold fra Øresund i Nykøbing F. Hallen.

Cecilie Vester er spillet helt fri på stregen og scorer et af sine 6 mål

 

 

 

Cecillie Pedersen, vores nye højre fløj var svært at holde, der skulle brydegreb til.

NFH-pigerne tog søndag eftermiddag hul på sæsonens hjemmekampe med en relativt sikker sejr på 27-22 over oprykkerne fra IF Stjernen fra Odense.

NFHs næste opgave er på udebane mod Ringkøbing, der har tabt deres to første kampe i sæsonen. Næste hjemmekamp er den 2. oktober klokken 15 mod Øresund.

 

Storsejr til NFH i sæsonpremieren

Sommeren - eller hvad man nu vil kalde den - er forbi, og håndbolden ruller igen i kvindernes 1. division.

 

NFH-pigerne lagde fra land søndag eftermiddag på udebane mod en af oprykkerne, Stilling-Skanderborg, og de gulblusede falstringer hentede en sikker sejr på 30-21 efter 12-6 ved pausen.

Som cifrene antyder, havde NFH ikke de store problemer med oprykkerne, der reelt kun fulgte med til stillingen 2-2. Derefter trak NFH fra til 9-4, og altså 12-6 ved pausen.

Det jyske hjemmehold fik en kort opblomstring i starten af 2. havleg og hentede tre mål ind på NFH til stillingen 15-12, men så strammede pigerne grebet igen og rykkede til 19-12 og senere 22-13. I slutfasen var NFH'erne et par gange helt oppe at føre med 10 mål, men det hele sluttede altså med 30-21.

En af NFHs absolut stærkeste spillere i dagens kamp var højrefløjen Cecilie Pedersen, der er kommet til os fra ligaklubben Odense. Hun fik en fantastisk debut og scorede hele ni gange.

 

Næste NFH-kamp er på søndag, den 11. september klokken 15, hvor en anden oprykker, IF Stjernen fra Odense, kommer på besøg i Nykøbing F. Hallen.

 

 

 

Ny webmaster

NFH's hjemmeside har fået ny webmaster.

Nogle har allerede mødt mig.. Navnet er Kasper S. Pedersen.

Alt hvad der ønskes lagt på hjemmesiden skal sendes til mig, gerne med en beskrivelse af hvad det drejer sig om (hvilken afdeling mm.)

Jeg kan kontaktes på:

kasperslothpedersen@live.dk

Hvis i har problemer er jeg at finde i Nykøbing F. Hallen, hvor jeg træner med herrerne tirsdag 17.30 til 19.30 og torsdag 19.30 til 21.30.

I yderste nødstilfælde kan jeg kontaktes på tlf. 60 14 76 83.

Mvh. Kasper S. Pedersen

 

 

Der er alle muligheder for et sponsorrat der passer til netop dig.
Ønsker du at støtte - Kontakt Henrik for at høre om mulighederne

 

©Key2net